Fotoalbum

Her er indgangspartiet til vores "nye" hus. Børnene har taget huset i besiddelse.

Vi fandt fuglehuse overalt.

Her er et ud af 4 jordprøvehuller. Her skal det nye fundament formodentlig gå 2,40 meter ned. Det er dybt.

Det eneste på grunden, der får lov at overleve. Her mener jeg naturligvis drivhuset - min familie passer jeg selvfølgelig på.

Igen, igen

Så voldsomt kan efeu altså vokse.

Gad vide om taget er utæt?

Her kan man da komme i stødet, når man bader.

Nu er murene indvendige som udvendige på vej ned. Processen er lang men dog i fremgang. De kloge siger at der nu blot mangler et par container og en lastbil med kran/grab til resten.

Her er vi i slutningen af november 09 og grunden er klar til at tage godt i mod vores nye hus.

Så blev det den hårdeste vinter i 23 år. Typisk. Tiden gik og gik og gik og snelaget blev tykkere og tykkere. Lind & Risør tog til sidst ud og checkede jorden under sneen. Det viste sig at sneen havde fungeret som isolering på jorden og den var lige til at gå i. Den 24. februar '10 gik vores byggeri endelig i gang.

Stor gravko og tilhørende container.

Her ses et hul som tilsyneladende ikke må fryse. Så det er pakket ind i lidt vintermåtter.

Fundamentet er sat og her ses kloakrøret til vores badeværelse. Godt pakket ind så det ikke fryser.

L&R har etableret underlaget til vores nye terrasser og gangarealer rundt om huset.

Langt orange rør - tror det er noget regnvandsfangerrør. Jep jeg er så godt inde i fagsproget.

Orange rør ud mod vejen, Tror det er kloakrør.

Vi har tegnet ruminddelingen i gruset og Benedicte står i sit nye værelse.

Og her står Phillip i hans nye værelse. Tror ikke helt han forstår ideen.

2. April - SE VI HAR FÅET VÆGGE.

Her er BP fanget i B's nye værelse. Se det fantastiske lysindfald fra det enorme ovenlysvindue. ;-)

Børnenes badeværelse. Alle rør er simplet hen allerede klar.

Her er vi i bryggerets og ser på et lille udsnit af alle rørene der skal være i teknikskabet.

Der er dømt leg. Det larmer så dejligt at trampe på jernpladerne.

16. april: Så kom der låg på. Isolering, ledninger, undertag og lægter er færdigt.

Elektrikerne har været her og sådan ser det ud, når der er ført ledninger til IHC.

Og vi har fået døre og vinduer. Leveret og monteret samme dag. Det går bare tjept.

Av. hakker/ridser.

Huset er stadig en rå skal, men vi har genvex ;-) Den første "hårde hvidevare" er klar.

Mors og fars brusekabine er testet og vi kan sagtens være der begge to.

Børnenes brusekabine.

Jeg har fået vindueskarme. Det har jeg ikke haft i alle de år vi har boet på Jyllingevej. Nice

Huset har fået tøj på. Byggeleder Carsten sagde det ville tage ca. 10 dage og det gjorde det. Der er bare styr på sagerne.

Tagsten er der sørme også kommet på. Det tog een dag.

Her kan I følge med i processen nedrivning af gammelt hus og bygning af vores nye hus.
Medio  november 2010: indkørsel og forhaven er lagt - fugerne i terrasser skal højst sandsynligt laves om. De hærder slet ikke.
19. oktober 2010: Terrasser og gangstier er færdige. Dog et problem med kulden - den selvhærdende fugemasse vil ikke hærde.
12. oktober 2010: Anlægsgartnerne går igang - mere grus til vores kæmpe sandkasse.
20. juli 2010: Uden andre lamper end de fastmonteret i køkken og badeværelse er det godt nok mørkt. Det er gået op for os, at der alligevel er et lille stykke vej før det er et hjem, på trods at vi har overtaget et nøglefærdigt hus.
20. juli 2010: Vi flytter ind ved hjælp af gode venner, deres drenge og familie. TAK for hjælpen.

19. Juli 2010: JUBII VI HAR FÅET NØGLEN, HUSET ER GENNEMGÅET - NÆSTEN FEJLFRIT. GODT GÅET LIND & RISØR.😎

17. juli 2010: Alle granitbordpladerne er leveret og monteret.
12. juli 2010: Hårde hvide varer modtaget og monteret.

Juni 2010: Fliserne lagt - De små fliser til bryggers, entre og køkken er leveret fra STARK i forkert farve. Stakkels flisemurer - STARK har mere end svært ved at levere de rigtige fliser.😥  
11. maj 2010: Mursten er lagt og brusekabiner er muret op.
Ultimo april 2010: Tagstenene er lagt.
16. april 2010: Vinduer og døre er installeret. Huset er nu lukket
ca. 10. april: Tagkonstruktionen er rejst.
2. april 2010: Jubbii, nu med vægge.
15 . marts: fundamentet er færdigt og kloak- samt vandrør er ført.
25. februar 2010: Den gamle olietank findes, uden afpropning og med olie😠
24. februar 2010: Lind & Risør starter byggeriet 
 30. november 2009: Grunden er klar til et nyt hus
Medio november 2009: Modtagelse af endelige byggetilladelse
Ultimo august 2009: Modtagelse af dispensation for overskridelse af byggestr.
1. august 2009: Officiel overtagelse af gammelt hus